Fotogruppen Objektiv

Objektivs medlemmer har hver sit speciale eller sin interesse indenfor foto, og emnerne er mange - lige fra macro til portræt over landskabsbilleder og reportagefoto. Billederne er både sort/hvide og farve, digitale og analoge - enten printede - hjemme eller hos fotohandleren.
I Fotogruppen Objektiv byder vi altid gerne nye medlemmer velkommen, og er man begynder indenfor fotografering, så kan der være hjælp at hente hos en af de andre medlemmer i klubben.
Objektiv optager alle, som er interesserede i foto og vil deltage i klubbens aktiviteter. Vi mødes i Fritidscentret, lokale 10, Vestergade 15, hver mandag. Programmet for de enkelte klubaftner fremgår af hjemmesiden.
Er du interesseret i at høre lidt mere om Fotogruppen Objektiv er du altid velkommen til at kontakte os og evt. møde op til en af vores klubaftener.

På gensyn i Fotogruppen Objektiv